Google Shopping vil i fremtiden fokusere på kunder, som leder efter inspiration eller er i overvejelsesfasen omkring et produkt. Derfor lanceres en række nye tiltag og muligheder, som du kan få et overblik over her.

Nye tiltag og muligheder på Google Shopping

Google Shopping Ads – kendt af nogle som Google PLA – er en af de helt store innovationer på AdWords. På trods af at Google Shopping allerede har et par år på bagen, sker der vanvittigt meget på denne front lige nu og her hos PR-Gruppen ser vi Google Shopping som en nærmest vital platform for enhver webshop at markedsføre sig på. Selvom søgeordskampagner stadig dominerer spend på søgenetværket, er der en forventning fra Googles side om at Shopping inden længe kommer til at matche spend fra de ”normale” kampagner.

På nuværende tidspunkt er det unikke ved Google Shopping, at denne annoncetype er fremragende til at fange potentielle kunder, der er langt nede i købstragten og derved meget købsparate. Indtil nu har Shopping dog ikke haft fokus på kunder, der blot leder efter inspiration eller er i overvejelsesfasen. Dette segment vil Google nu i højere grad fokusere på med en række nye Shopping-tiltag.

Google Shopping Property

Først og fremmest vil shopping.google.com snart blive rullet ud for Danmark og
med denne platform vil Google Shopping kunne indtage en rolle, der tidligere har været udfyldt af forskellige sites for prissammenligning.

ss+(2016-05-26+at+10.33.30)

Inspirational Ads

Udover selve Shopping-portalen vil der også komme en række ændringer i annoncetyper og i algoritmen bag ved. På nuværende tidspunkt resulterer semantisk brede søgetermer i forholdsvist tilfældige annoncevisninger, hvorimod meget præcise søgetermer på specifikke produkter naturligvis giver en stærk målretning. Dette vil de nye ’Inspirational Ads’ forsøge at udbedre ved at lade brede søgninger resultere i mere generelle annoncevisninger. Dette kan f.eks. være en bred søgning der resulterer i en generel annonce for en webshop, der forhandler den kategori af varer, der passer til søgetermen. Altså med andre ord vil en søgning på f.eks. ’herrebukser’ kunne resultere i annoncer for forhandlere af bukser og ikke for specifikke produkter, som alligevel måske ikke passer til hensigten bag søgningen. Denne annoncetype vil gøre det muligt for den potentielle kunde hurtigt at identificere webshops og derefter foretage en handling, hvis det er en shop vedkommende søger.

Kategori-bestemte Shopping Ads

I samme ånd arbejdes der på at brede søgninger skal kunne resultere i kategori-baserede shopping annoncer på SERP’en. Dette betyder at en bred søgning på f.eks. ’cykler’ vil kunne resultere i en visning af forskellige underkategorier såsom ’racercykler’, ’mountain bikes’ eller ’City Bikes’. Da denne annoncetype stadig er PPC, vil man som altid først betale ved annoncekliks, men da potentielle kunder igennem underkategorier bliver siet til den annonce, der passer deres behov bedst, kan man godt forvente en fornuftig konverteringsrate på selv forholdsvist brede søgetermer.

Blogger-endorsed products

Slutteligt, bliver der åbnet op for et stærkere samarbejde mellem annoncører og bloggere, så man som annoncør kan benytte ’blogger-endorsement’ i forbindelse med annonceringen. Dette giver annoncøren mulighed for at ramme det inspirationssøgende segment med stærke annoncer, der udnytter bloggerens rolle som meningsdanner. Hvordan dette i praksis kommer til at fungere er stadig ikke helt klart, men der vil sandsynligvis blive benyttet et feed fra bloggen.

Har du en webshop? - Kom på Shopping!

Alt i alt ser fremtiden meget spændende ud for Google Shopping og der kommer mange nye muligheder med stort potentiale for de annoncører der benytter sig af produktet. Samtidig skal der herfra lyde en stor opfordring til alle de webshops, der endnu ikke er på Google Shopping til at komme det med det samme. Driver du en webshop og er du endnu ikke kommet på shopping, er du mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.