PR-Gruppen

Stop dig selv hvis du booster på Facebook

Der er gode grunde til at genoverveje hvorvidt du skal bruge Facebooks Boost funktion. Alternativet til at Booste opslag kan gøre din Facebook indsats både billigere og mere målrettet. 

Facebook er et fantastisk medie til at skabe awareness omkring dit produkt fordi..

  • Facebook har enorme mængder af data på sine brugere
  • Facebook har utroligt detaljerede målretningsmuligheder
  • Facebook er et relativt billigere annonceringsmedie sammenlignet med Google

Derfor ærgrer det mig endnu mere, når jeg ser, at så mange af jer derude vælger at BOOSTE jeres opslag. Intentionen er som sådan god nok. Du ønsker at betale dig til at nå ud til lidt flere. Men resultatet er katastrofalt sammenlignet med at lave annoncer i din Power Editor eller Annonce Administrator.

 Boostede opslag vs. FB Manager/Power Editor opslag?

Der er klare fordele ved at lave forskellige annoncer end blot at Booste en række opslag. De 3 største fortalere er, at det er:

  • Langt, langt, langt færre muligheder for at afveksle dine annoncetyper
  • Langt, langt, langt ringere målretningsmuligheder
  • Boost er dyrere

Det er særligt de dårlige målretningsmuligheder som gør, at jeg fraråder alle at booste opslag. Når du laver Facebook-annoncer i FB Manager eller Power Editor, så har du langt bedre muligheder for at detaljere dine målgrupper. Test gerne flere målgrupper af i samme annoncesæt for at finde frem til den bedst konverterende målgruppe.

Jo mere præcis du er med dine målgrupper, jo bedre konverterer du. 

 

Fik jeg sagt at du skal stoppe dig selv - hvis du booster på Facebook og ikke har din pixel installeret? 

 

Men skal jeg så ikke installere pixel og det der kode noget?

Jo det skal du. Med det samme.

Det skal du fordi, at du kan spore alle besøgende på dit site og senere målrette dine annoncer til de besøgende på Facebook. Retargeting annoncer har oftest de højeste konverteringsfrekvenser. En ROI på 7-800% er ikke unormalt.

 

Men hvad gør pixelen?

Pixelen indsættes i koden på din side og registrerer hver gang nogen har besøgt din side. Det betyder, at du kan målrette din annoncering præcist imod besøgende som tidligere har været på dit site. De har jo allerede vist interesse ved at besøge din side og chancen for konvertering er derfor høj.

Du har en stamkode som registrerer sidebesøg. Den skal indsættes på alle dine sider. Du har derudover også hændelseskoder som indsættes specifikt på for eksempel din kvitteringsside eller din "basket page". Du kan for eksempel målrette annoncer imod besøgende på din side som har lagt en vare i kurv uden at fuldføre sit kurv. Det kommer vi nærmere ind på med dine hændelseskoder.

Den første del af koden i nedenstående billede er din stamkode som per definition sporer "page view". Altså en besøgende skal blot have besøgt din side og ikke udført nogen specifik handling før at pixelen opfanger dit besøg.

Den anden del af koden som du kan se på billedet er din hændelseskode. Her skal besøgende have foretaget en specifik handling før at pixelen sporer dit besøg og aktivitet. Det kan for eksempel være en søgning i dit søgefelt, en vare i kurv, en tilføjet vare til en indkøbskurv eller udfyldt en kontaktformular.

Facebook har 9 standardhændelser som hjælper dig med at spore når en af dine besøgende har udført en handling på dit site.

For eksempel hvis en kunde har lagt en vare i kurv uden at fuldføre sit køb. I dette tilfælde ville det være relevant at annoncere mod denne målgruppe, fordi de har vist stor interesse for dit produkt.

Der kan være 1000 årsager til at den besøgende blev afbrudt i sit købsflow og det kan du pænt påminde den tabte kunde om via din retargeting annonce på Facebook. Antallet af forladte kurve er i gennemsnit 68%  ifølge data fra Kissmetrics. Med Facebook retargeting annoncer kan du indhente tabt konverteringspotentiale.

I gennemsnit skal en besøgende stimuleres 7-8 gange før den endelige konvertering opnås.

Facebook har skrevet en let læselig guide her til dine hændelseskoder

Hvordan gør jeg med min Facebook Pixel?

Det er simpelt at installere stamkoden på din side. Du kan hente din pixel i fanen i din Annonce Administrator og derefter indsætte pixelen i head sektionen på alle dine sider.

Du kan finde en udførlig og overskuelig guide her

De fleste bruger i dag CMS systemer, hvor koder kan indsættes i websiteskabelonen, sådan at koden indsættes automatisk i head'eren på ALLE sider. Stamkoden skal netop indsættes på alle sider. Hvis du er en af mange millioner WordPress brugere, kan du installere dette wordpress plugin: Header

Du kan copy-paste din Stamkodepixel og indsætte den i Headeren.Det kræver ikke programmeringsevner- Blot copy og paste.

I følgende guide kan du finde hjælp til hvor du finder og henter din pixel.

Når du har hentet din stamkodepixel og indsat den i headeren, skal du hente de hændelseskoder som er relevante for til dit formål. Er du WordPress bruger kan du hente Facebooks eget plugin til at implementere dine hændelseskoder. Hændelseskoderne skal, modsat stamkoden, kun indsættes på specifikke sider.

Du kan hente Facebook's eget WordPress plugin til hændelseskoder her. Når du har installeret plugin vil du kunne se et felt under hver side eller indlæg som du har på dit site. I dette felt kan du implementere dine specifikke hændelseskoder.

Efter du har indsat din pixel kan du dobbelttjekke om det er korrekt implementeret ved at hente endu et plugin. Facebook har udviklet sit eget plugin som du kan installere i din browser. Hvis du bruger Chrome som browser, kan du hente det her.

Automatiseret annoncering?

Ja, du kan automatisere dine retargetingannoncer. Også kaldet dynamisk retargeting. Det er effektivt fordi du viser annoncer til en bruger som allerede har vist interesse for produktet ved at besøge en af dine produkt sider. Derfor er chancen for konvertering høj.

Automatiseringen foregår ved at du uploader dit produktkatalog (produkt feed) i en XML, CSV eller TSV fil i din Facebook Business Manager. Når Facebook har accepteret dit produktkatalog kan du ganske enkelt begynde at sætte din retargeting i gang. Som sagt er denne proces automatisk og har du en webshop så giver det stor mening fordi:

  • Besøgende har vist interesse. Høj chance for konvertering
  • Automatiseret: Når det først er sat op, behøver du intet at gøre.
Jeg har ikke en webshop, hvad skal jeg med pixelen?

Leadannoncer er dit svar.

Du sælger et produkt eller en ydelse som kræver, at du vil have fat i potentielle kunders E-mail eller telefon nummer. Relevante leads som din virksomhed kan bearbejde i håb om at kunden konverteres til et salg.

Det smarte ved lead ads er, at brugeren aldrig nogensinde forlader Facebook, men kan udfylde sine kontaktinformationer inde i selve Facebookannoncen. Mobiltrafik har oftest en lavere konverteringsrate når formålet er at indsamle leads. Men lead ads hvor brugeren får præsenteret kontaktformularen i sin annonce, løser dette problem og øger din konverteringsrate.

Normaltvist vil en annonce fremvist på Facebook medføre, at brugeren ledes ind på annoncørens side, for så derefter at skulle foretage den ønskede handling. Med lead annoncer springer du dette led over og forstyrrer ikke brugeren i sit Facebook flow.

Jo flere led du springer over, jo højere konverteringsrate. Data viser en reduktion i op til 30-90% i pris per udfyldt kontakt formular. Det endnu smartere ved leads er, at du senere kan målrette dine annoncer til personer som halvvejs har udfyldt kontaktformularen, uden at fuldføre.

Du har mange forskellige annoncemuligheder via Annonce Administrator alt afhængig af din målsætning.

KORT SAGT

DU SKAL STOPPE MED AT BOOSTE DINE OPSLAG FORDI DER ER:

 ➗ DÅRLIGERE MÅLRETNINGSMULIGHEDER

 ➗ LANGT FÆRRE ANNONCEMULIGHEDER (INGEN LEAD ADS, RETARGETING OG MEGET MERE)

 ➗ DET ER DYRERE

 

BRUG I STEDET DIN ANNONCE ADMINISTRATOR OG INDSÆT DIN PIXEL FORDI DET GIVER:

 ✔️ BREDERE OG MERE PRÆCIS MÅLRETNING 

 ✔️ MANGE TYPER AF ANNONCER ALT AFHÆNGIG AF DIN MÅLSÆTNING

 ✔️ MÅLRETNING AF DINE ANNONCER ALT EFTER HVAD DINE BESØGENDE HAR GJORT OG IKKE GJORT PÅ DIN SIDE

 ✔️ RETARGETING AF DINE BESØGENDE = HØJESTE KONVERTERINGSRATE