PR-Gruppen

Kom godt i gang med Google AdWords

Google AdWords er Googles annonceringsprogram dvs. et markedsføringsværktøj til at få flere kunder via online markedsføring. I dette blogindlæg får du en introduktion og et overblik over de vigtigste funktioner, og dermed indsigt i mulighederne i Google AdWords.

AdWords

AdWords er et såkaldt PPC-produkt, hvor PPC står for Pay-Per-Click. Man kan købe annoncer af Google, men kun betale når der klikkes på din annonce. Betalte Google annoncer ligger øverst i søgeresultatet, som vist på figuren herunder med den grønne markering ”Annonce”.

Annoncering i AdWords er meget effektivt, fordi du kan ramme din målgruppe mere præcist end med traditionel offline markedsføring. Du kan tilpasse kampagner og annoncer mod specifikke målgrupper og hele tiden følge op på effekten. Med AdWords kan du primært annoncere på 2 forskellige ‘netværk’ som kort beskrives her:

Søgenetværket

Annonceringen her er nok den mest anvendte. Man rammer den eftersøgende målgruppe, som søger efter et behov og en løsning på Google.

Displaynetværket

På dette netværk rammer du potentielle målgrupper som besøger en hjemmeside, som har solgt annonceplads til Google. F.eks. bannerannoncer på iform.dk. Displaynetværket svarer til andre annonceringstyper som tv, radio, aviser etc.

Google Shopping

Denne annoncetype hører under søgenetværket med den forskel, at du som annoncør får dine produkter på side 1 med billeder taget  direkte fra din webshop. På denne måde øger du din chance for relevante klik, da potentielle købere allerede har set  produktet.

Mobil

Annoncer på mobile enheder er i kraftig udvikling og udgør nu mere end halvdelen af Googles annoncer.

YouTube

Video er et godt værktøj til branding, men rammer ikke specifikke målgrupper. Men i PR-Gruppen har vi stor succes med videoannoncering med vores YouSpot produkt. Dette er en kort video, der præsenterer dit produkt for en målgruppe f.eks. Robinhus.

<iframe width=”1843″ height=”1067″ src=”https://www.youtube.com/embed/ye4tX2C5WdM” frameborder=”0″ allow=”autoplay; encrypted-media” allowfullscreen></iframe>

Kampagne

Inden du overhovedet går i gang med AdWords er det vigtigt at du tænker hele din kampagne igennem fra start til slut. F.eks.

  • Hvad er dit mål? (konverteringsmål)
  • Hvordan vil du tiltrække din målgruppe?
  • Hvor meget vil du betale for en ny kunde?
  • Og ikke mindst er din hjemmeside klar til AdWords?

Formålet med disse overvejelser er at undgå at bruge for mange penge på useriøse klik og at blive vist ligegyldige steder.

Det er vigtigt, at du strukturerer din kampagne og gør dig strategiske overvejelser, før du opretter kampagner og annoncer. Strukturen kan tage udgangspunkt i kategorier på din hjemmeside eller dine produkter og serviceydelser. Du kan sammenligne din kampagnestruktur med indretningen af en fysisk butik, hvor varegrupper står placeret sammen. En kampagne bør normalt være en overordnet varegruppe – en første grovsortering af dine varer. Du skal også være opmærksom på, at nogle af de masterdata der oprettes på en kampagne nedarves til annoncegrupper og igen til annoncer. Derfor er det vigtigt, at have fastlagt strukturen inden du begynder at oprette i AdWords.

Annoncegrupper og annoncer

I den kampagne du har oprettet skal du have tilknyttet annoncegrupper. En annoncegruppe er en samling nært beslægtede produkter eller services med tilhørende søgeord. Man kan også sige at annoncegrupper er en underopdeling af en kampagne.

En annonce skrevet til AdWords består af en overskrift, to beskrivelseslinier, en annonceret webadresse og en destinationsadresse.

De annoncetekster du opretter i AdWords er de tekster du ser i Googles søgeresultat. Du bør oprette en overskrift for hvert afsnit lidt på samme måde som i MS Word. Der er to beskrivelseslinier, hvor du skriver din annoncetekst. Disse felter har Google udvidet, så der er plads til mere tekst, men du skal stadig være specifik og konkret.

Prøv at Google dine konkurrenter for at få inspiration til din annoncetekst. Husk også at opfordre til en handling i dine tekster og annoncerede webadresse (Call-To-Action).

Det er en rigtig god idé, at oprette flere annoncer så du kan find ud af, hvad der virker og hvad der ikke gør. Splittest dine annoncer og vælg den der giver det bedste resultat.

Søgeord

Søgeord er de ord du vælger som bliver afgørende for, hvornår dine annoncer bliver vist. Det er derfor vigtigt, at du er omhyggelig med at vælge dine søgeord, så dine annoncer bliver vist til personer, som er interesserede i dine produkter eller services. Dine søgeord skal ikke være for brede, generiske og ikke matche dine produkter for du risikerer at betale for klik, hvor den besøgende hurtigt klikker væk igen.

I AdWords er relevansen af dine søgeord og annoncer afgørende for at tiltrække så meget relevant trafik som muligt og ikke bare så meget trafik som muligt. Det er derfor yderst relevant at lave en søgeordsanalyse i forbindelse med kampagner og Google annoncer.

Søgeordstyper

Nedenstående viser de søgeordstyper der er relevante for AdWords annoncering og hvilke typer søgninger de kan findes på:

  •  Bredt match: fleksible søgninger med alle mulige kombinationer og variationer af søgeordet f.eks. stavefejl.
    • + modifikation: søgninger, som indeholder præcis de ord med + foran
  • Sætningsmatch: søgninger på præcis denne sætning med mulighed for andre ord før og efter.
  • Eksakt match: søgninger på nøjagtig den måde søgeord(ene) er angivet på.
  • Negative søgeord: udelukker annoncer fra at blive vist, hvis søgningen indeholder  et givent søgeord.

Bud og budget

Det kan ikke anbefales at udregne et budget på hvor meget du vil betale pr. klik. Istedet for kan du udregne hvor meget du vil betale pr. kunde. I den forbindelse må der nødvendigvis tages en række forudsætninger, men det vil give en indikation af max pris pr. klik, CPC og max pris pr. kunde, CPA. Disse tal kan du bruge til at finde ud af om din kampagne kører optimalt.

I AdWords kan du angive en budstrategi som fokuserer på klik, CPC bud, en strategi som fokuserer på konverteringer, CPA bud og en flexible strategi, som er en kombination. De mest anvendte strategier er Mål-CPA og Mål-ROAS.

Jeg håber du med denne blog er blevet lidt klogere på AdWords og hvad der skal til for at komme øverst i søgeresultaterne.  Du er også velkommen til at kontakte PR-Gruppen i dag.


Ole Juel Sørensen

Inbound Marketing Manager