PR-Gruppen

Fordelene ved online markedsføring

Går du og overvejer, om du skal markedsføre din virksomhed på traditionel vis, eller om du skal satse på digital markedsføring? Her får du en lille indsigt i fordelene ved online markedsføring, og hvorfor det i den grad kan betale sig.

Spor og mål dine resultater

Ved online markedsføring, er det muligt både at måle fordelene og ulemperne ved din markedsføring. Om du markedsfører via online annoncer, videoer eller andet, er det muligt at anvende analytiske værktøjer til at undersøge nøjagtigt hvor energien skal lægges, og hvilke elementer der fungerer bedst.

Kontroller dine omkostninger

I forlængelse af muligheden for at måle resultaterne af markedsføringen, er det også muligt at se hvor ens budgetter giver de bedste resultater. Derfor er det altså muligt, at hæve og sænke budgetterne nemt og hurtigt i forhold til hvordan ens markedsføring performer.

Målret imod specifikke målgrupper og placeringer

Ønsker du at målrette dit produkt mod mennesker med en speciel interesse? Så er online markedsføring det rette valg. Du kan nemlig både målrette efter alder, geografisk position og specielle interesser. Ønsker man at annoncere for en specifik restaurant i Århus, kan man nemt og hurtigt målrette mod Århus med en radius på fx. 40 km, for at ramme lige præcis de kunder, der får mest ud af den annonce.

    Mulighed for øjeblikkelig konvertering

Når man taler traditionel markedsføring, handler det ofte om en henvisning til et senere salg, hvorimod online markedsføring handler om en direkte konvertering. Et eksempel på traditionel markedsføring i dette tilfælde, kan være en trykt reklame for et par bukser i et modemagasin, der i et positivt tilfælde vil lede kunden ind på eksempelvis forhandlerens website et par timer efter. Hvis man markedsfører de samme par bukser online, fx. ved en facebook annoncering, vil en potentiel kunde kunne ledes direkte til forhandlerens website ved et enkelt klik.

Remarketing

Sidst men ikke mindst, er der ved online markedsføring mulighed for Remarketing. Med remarketing kan man vise relevante annoncer til folk, der tidligere har klikket på et specifikt produkt eller website. Har man eksempelvis været på Booking.com og søge efter hoteller i Rom, ser man ofte annoncer for hoteller i Rom på diverse hjemmesider man besøger efterfølgende. Potentielle kunder fristes altså med samme eller lignende tilbud, i samme kategori som det de tidligere har klikket på.